Jeg har boet næsten lige dele af mit liv i Norge, Danmark og Grønland. At opholde mig i naturen og bruge den har altid haft stor betydning for mig, og jeg fascineres af den modsætning jeg finder her mellem det groft formede og det fint tegnede. I mit arbejde prøver jeg at ramme det udtryk som dette forhold skaber og kombinere det med anvendelighed. Jeg lægger vægt på at mine ting er både udtryksfulde og funktionelle.
Det meste af min keramik har en forholdsvis tynd skærv. Jeg anvender ofte en kvæstningsteknik, som muliggør dette og som samtidig giver en fin struktur i overfladen. Jeg arbejder envidere med håndbyggede, støbte og drejede former. Uanset hvilken teknik jeg anvender, søger jeg en form for lethed i mit arbejde. Med ler som materiale er det ofte en udfordring.
Glasursbrændingen er i sig selv en skabelsesproces der kan påvirkes i større eller mindre grad. Min glæde er størst, når det færdige resultat fremstår med et "tilfældighedens spil" i glasuren som jeg ikke helt har kunnet forudsige. Af samme grund fortrækker jeg, så vidt det er muligt, at lave glasurbrænding i en brændefyret ovn.